Der er anslået at være et sted mellem 100 til 200 milliarder galakser i vores univers – her kan du se nogle af dem.

Milliarder og atter milliarder af stjerner klumpet sammen – dette er galakserne. Der er utallige galakser i vores univers, her kan du se nogle af dem. Dette er et par af billederne af de galakser, jeg har taget over årene.

Markarian’s kæde – En hob af galakser som er bundet til hinanden via tyngdekraften.

En galakse er et gravitationsbundet system af stjerner, stjerne rester, interstellar gas, støv og mørkt stof. Galakser strækker sig i størrelse fra dværge med blot et par hundrede millioner stjerner til giganter med hundrede billioner stjerner, der hver kredser om galaksens centrum af masse.

Nylige estimater af antallet af galakser i det observerbare univers spænder fra 200 mia. Til 2 billioner eller mere, der indeholder flere stjerner end alle sandkorn på planeten Jorden.

Når galakser skal fremkaldes på billedet betyder det ofte at man er nødt til at behandle flere forskellige områder af billedet på forskellige måder. Dette er fordi galakserne både har meget kraftigt lysene elementer og meget svagt lysene elementer. For at eksempelvis disse begge kommer til deres ret, kræver det at man behandler områderne som to forskellige billeder der til sidst sættes sammen.

“Undtagelserne er de galakser som er en del af det der kaldes den lokale gruppe.”

Desuden kan det være en udfordring blot det at tage grundbillederne ordentligt, da kernen i galakser ofte lyser så kraftigt at man også her er nødt til at tage forskellige sæt af billeder med hver deres eksponering.

Ofte ser man flere galakser kredse om et fælles tyngdepunkt, mange steder på himlen kan man se gigantiske galaksehobe med over 1000 forskellige galakser samlet.

De fleste af disse hobe ligger dog ekstremt langt væk, og det er derfor svært for mindre landbaserede teleskoper at fange ordentlige detaljer i disse. Enkelte af disse hobe ligger dog tæt nok på til at man kan fange dem på billeder, og opløse deres detaljer ordentligt.

Der er så mange galakser i universet, at næsten lige meget hvor man tager et billede på himlen vil der altid være en galakse et sted i baggrunden.

Andromeda galaksen – Vores nabo som ligger 2,5 millioner lysår væk fra os.

De fleste af de galakser man kan tage billeder af er meget, meget langt væk. I modsætning til stjernetågerne, som typisk ligger tusindvis af lysår væk befinder galakserne sig millioner, endda milliarder af lysår væk.

Som følge af dette er de fleste galakser også meget små på billederne, da det kræver en enorm forstørrelse at fange dem ordentligt på billederne. Selvfølgelig kan man zoome ind med kikkerten ved hjælp af f.eks. en barlow linse der øger kikkertens fokuslængde – desuden kan man sagtens få kikkerter som fra start af har stor fokuslængde.

Jeg har valgt at kombinere mit udstyr så det kan begge dele og derfor er jeg begrænset rent forstørrelsesmæssigt med hensyn til galakser. Undtagelserne er de galakser som er en del af det der kaldes den lokale gruppe. Det er den gruppe som vores egen galakse “Mælkevejen” også er en del af. Der er anslået mere end 54 galakser i denne gruppe ud over vores egen, hvoraf de fleste er dværg galakser.

M81 Galaksen, ligger omtrendt 12 millioner lysår væk og er halvt så stor som vores med en diameter på 90000 lysår.

Selvom galakserne lyser kraftigt i deres kerner, kræver de stadigt ligeså meget eksponeringstid som stjernetågerne da de jo netop også lyser meget svagt i deres yderområder. Desuden er de som nævnt meget langt væk og derfor skal det lys rejse over endnu større afstande, og bliver som en konsekvens af det meget svagt.

“Derfor skal man tage billedet gennem vores galakse.”

Selv når galakserne er ekstremt små i billedet kan man altid genkende dem, da de på billedet ser “bløde” ud i kanterne. Nogle gange er de ikke større end de omkringliggende stjerner, men man kan altid genkende dem da stjernerne altid står knivskarpt på billederne.

Der er næsten altid en eller flere galakser med i de billeder jeg tager – om det er en stjernetåge eller en galakse jeg tager et billede af, gemmer der sig meget tit små galakser rundt omkring i billederne.

Abell 1656 – En enorm klynge af galakser, hvor den tætteste ligger 335 millioner lysår væk. Der er over 1000 individuelle galakser i dette billede.

Hen mod slutningen af foråret begynder galakserne på den nordlige himmel at være gunstige til at tage billeder af. Det er naturligvis umuligt for os at tage et billede af vores egen galakse, men de nyeste observationer giver et billede af at vores egen mælkevej er en “spiral bjælke” galakse ikke helt ulig Andromeda og M81 galakserne.

Nogle gange kan en galakse være meget attraktiv at ville tage et billede af men der kan være nogle andre omstændigheder som gør at det bliver voldsomt udfordrende af tage et billede af – Galaksen IC342 er sådan en – den ligger placeret bag vores galakses epiliktiske plan, og derfor skal man tage billedet gennem vores galakse og fange dens fjerne lys på den anden side.

Dette gør alle de stjerner, og alt det støv som ligger i vores galakseplan kommer til at være foran galaksen når man tager billedet af den. Som følge af det skal man tage rigtigt mange billeder før den træder ordentligt frem i billedet.

Ikke desto mindre er den spændende at se på, da den er en spiral galakse hvor man ser direkte på hele spiralen (som hvis man så den oppefra). Desuden er den relativt tæt på vores egen galakse, og derfor er den også rimeligt stor i billedet.

IC 342 – Den skjulte galakse på den anden side af vores egen mælkevej.

Ligesom at vores galakse er en del af den lokale gruppe – altså en gruppe af galakser der er gravitationelt bunde til hinanden, kan man også observere sådanne galakser andre steder i universet. Nogle gange er de så tæt på at man tydeligt kan observere detaljer i de forskellige galakser.

Sådan er tilfældet for trioen af galakser i stjernebilledet “løven”. De kaldes for “Leo Triplet” og er tre spiralgalakser der kredser om hinanden, hvoraf den ene galakse ses fra siden, fuldstændigt som når vi kigger ud i vores egen galakse, mælkevejen.

Trioen af galakser “Leo triplet”. Til højre ses “Hamburger galaksen” som er en spiralgalakse set fra siden.