En gang imellem skal man slås med tålmodigheden for at tingene før det begynder at fungere.
Her er vi ved Hasselø på Falster – Et motiv jeg længe har villet tage, men omstændighederne har ikke været ordentligt på plads – Det troede jeg at de var denne gang, og de første 10 minutter efter ankomst så det også fornuftigt ud, men så kom skyerne – og REGNEN…
Jeg gik tilbage til min bil, og satte mig til at vente lidt for at se om ikke det klarede op – og det gjorde det efter 20 minutter, sådan da.
Så jeg skyndte mig ned til lokationen endnu en gang, og kalibrerede det hele, og skyndte mig at tage billeder af himlen – Dette var ikke uden udfordringer, da der konstant kom store drivende skyer med ca. 10 minutters mellemrum. Heldigvis lykkedes det mig at få taget hele himlen, med begrænset skydække – Det kan også tilføje dramatik.
Da jeg var færdig med at tage billeder af hele scenen, var højvandet også begyndt at komme op til mine fødder, så det var blevet en “lille” smule koldt på fødderne at stå i guldborgsund den nat.
Hen over guldborgsund og den strandede båd ses Mars helt ude til venstre i kanten af billedet – Også ude til venstre ses Plejaderne, Californiatågen (Den røde klat) også til venstre – Næsten lige over båden ses vores nabogalakse Andromeda, og over hele himlen vores egen mælkevej.
En guldgruppe når det kommer til Astrofotografi og formidling af universets uendelig størrelse og for den nysgerrige gådefulde natur
Hans-Peter Henriksen 25. maj 2022
Jeg kan som arrangør af KANT Festival kun være meget tilfreds med Jakobs indsats med foredrag på festivalen. Mellem de 12 foredrag der blev afholdt på festivalen, var Jakobs blandt dem der nåede længst ud.
Når jeg siger længst ud, så tænker jeg på publikum, men Jakob nåede ud til galakserne og vi (publikum) sad med håret blæst bagud.
Et sjovt, vidende, entusiastisk og nærmest episk foredrag, hvor lyd, billeder og Jakob Arthur Andersen gik op i en højere enhed.
Carsten Krog Pedersen 6. oktober 2021
I april var jeg ude med Jakob, hvor vi var på tre forskellige lokationer. Jakob fik hurtigt med sit rolige væsen gjort at jeg følte mig i “gode hænder”. Jakob har styr på sit metier og er en fantastisk formidler. Det var ikke kun det tekniske og stjernehimlen der var styr på, men også billede komposition. Den efterfølgende Photoshop session underbyggede bare at her er der har styr på hele processen.
Torben Holm 27. maj 2022
Jakobs foto fra Clearsky er simpelhen magiske ?og at de (næsten) allesammen er lokale er bare ekstra bonus. Falster natur er nu engang enestående - og når Jakob fokuserer ud i rummet er det fuldendt. Derudover får man super service og gode historier med i købet?