Læs om solsystemet og mit meteorkamera.

Solsystemet – Nabolaget i yderkanten af vores galakse. Her viser jeg de billeder jeg tager af vores måne, planeter og de kometer som nogle gange passerer forbi os.

Solsystemet og dets planeter og måner udgør en helt anden udfordring inden astrofotografi, de er faktisk for lyse! Dette betyder imidlertid, at du kan tage billeder af planeter og måne på en enkelt nat, hvor vejret tillader det. Sværhedsgraden ligger i at erhverve dataene til billedet, da jordens atmosfære flimrer, hvilket kameraet registrerer under høj forstørrelse.

“Når månen er fuld, bliver det meget svært at få rige detaljer, da det kraftige lys “udvasker” de finere detaljer.”

Det er muligt at arbejde rundt om dette via en teknik kaldet “heldige billeder” (også kaldet heldige eksponeringer) det er en form for speckle billeddannelse anvendt til astronomisk fotografering. Speckle billeder teknikker bruger et højhastighedskamera med eksponeringstider korte nok (100 ms eller mindre), så ændringerne i Jordens atmosfære under eksponeringen er minimal.

Med heldig billeddannelse vælges de optimale eksponeringer, der mindst påvirkes af atmosfæren (typisk ca. 10%) og kombineres til et enkelt billede ved at skifte og tilføje de korte eksponeringer, hvilket giver en meget højere vinkelopløsning end det ville være muligt med en enkelt, længere eksponering, som omfatter alle billeder.

“Ikke desto mindre kan det være meget spektakulært, når man ser hvad det fanger i løbet af aftenen.”

Nogle af de måne billeder som er vist her er sammensat af 16 forskellige dias, taget fra 16 forskellige closeup videoer – for at fjerne udsigten gennem jordens atmosfære. Når månen er fuld, bliver det også meget svært at få rige detaljer, da det kraftige lys “udvasker” de finere detaljer.

Ikke desto mindre kan man med denne teknik få taget nogle rigtigt gode billeder af både månen og vores solsystems planeter. Naturligvis kræver det at der er godt vejr, men derudover kræver det at vores atmosfære er “rolig” dvs. der må ikke være for meget urolig luft, da den vil stå og flimre på den film som kameraet tager. De bedste betingelser er når det er helt vindstille, og at der er nattefrost.

Månen er desuden et meget interessant emne at tage billeder af. Efterhånden som månen bevæger sig gennem sine faser, fra nymåne til fuldmåne – kan man fange mange forskellige detaljer på vores nærmeste nabo. Afhængig af hvilken fase månen er i, står solens lys enten højt eller lavt på månens overflade. Dette gør at de forskellige bjerge og kratervægge kaster korte eller lange skygger langs månens overflade.

På denne måde fremtræder de forskellige bjerge og kratere meget forskelligt under hver af månens faser, og man kan ved hjælp af skyggerne beregne hvor høje de forskellige bjerge og kratervægge er. Dette kræver naturligvis at man tager højde for en hel række faktorer, blandt andet hvor på jorden man tager billederne fra, solens højde over månen osv.

“Desuden er det kritisk at kikkertens montering er perfekt indstillet efter nordstjernen.”

Hvis man tager billederne godt nok, og tæt nok på månen, kan man tydeligt se hvilken retning de forskellige meteoer er kommet fra, efter de har ramt månen. Mange af de meteoer om har ramt månen gennem tiden, har kastet en enorm mængde materiale ud over månens overflade og dette har faldet ned over månen i den modsatte retning, og ligger der stadigt som den dag det skete da der ikke er nogen erosion på månen.

Aristarchus kraterteret på månens nordlige side – taget en perfekt aften med 7500mm zoom på kikkerten.

Hvis de perfekte betingelser er til stede, kan man zoome rigtigt tæt ind på månen og tage meget detaljerige billeder af de forskellige kratere. Under denne forstørrelse skal der intet til for at ødelægge en optagelse, og man kan derfor sagtens blive tvunget til at lave mange optagelser af det samme område hvor man i sidste ende kun kan bruge en enkelt af dem.

Desuden er det kritisk at kikkertens montering er perfekt indstillet efter nordstjernen, da månen ellers vil “drive” i kikkertens synsfelt, og man derfor ikke kan låse det specifikke område fast når man skal filme det.

Når der er zoomet så kraftigt ind, skal man desuden være meget omhyggelig med udvælgelsen af både videoer og de grundbehandlede videoer således at optagelserne fra disse ligger så tæt op ad hinanden i kvalitet som overhovedet muligt.

Månens mineraler

I modsætning til hvad man skulle tro, har månen faktisk farver. Dette skyldes at store områder på månen består af både blå og gul/brun “jord”. Farverne er imidlertid så svage, at man skal kigge virkeligt godt efter for at kunne se dem.

Da Apollo astronauterne landede på månen under de forskellige Apollo missioner, fandt de både blå, gul og orange jord / klipper. Fra jorden kan det sagtens lade sig gøre at fange disse farveforskelle med kikkert, de skal blot forstærkes i det endelige billede.

Farve forbedret billede af månen, så de forskellige mineraler bliver synlige.

Farverne skyldes den forskellige mineral sammensætning som månen består af – De blå farver indikerer et højt indhold af titanium, hvor de brune indikerer at der er et lavt indhold af jern og titanium.

Det er faktisk ikke særligt svært at fremhæve farverne, man skal blot sørge for at beherske sig under billedbehandlings processen. Efterhånden som man øger farverne begynder de blå at træde kraftigt frem. De brune og gule er meget svagere, og derfor skal man behandle farverne forskelligt ad flere omgange.

Efterhånden som de brune og gule farver begynder at træde frem, skal der skrues ned for de blå farver, hvorefter man kan øge farvemætningen endnu en gang. Desuden skal man være opmærksom på ikke at øge den totale farvemængde for meget, da et “overmættet” billede ødelægger de finere detaljer.

Planeterne

Når der skal tages billeder af vores solsystems planeter, skal der virkeligt kraftigt zoom på kikkerten, dels fordi planeterne ligger meget langt væk fra os, men også fordi de fleste af dem er meget små. Undtagelserne er gas og is giganterne Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun som ligger yderst i vores solsystem. Af disse giver det kun mening af tage billeder af Jupiter og Saturn, da de er enorme og ligger tættere på end de andre.

Jupiter er så stor at den kan indeholde mere end 1300 jordkloder!

For at kunne tage gode billeder af vores planeter skal de helst stå så højt på himlen som overhovedet muligt, således at man skal kigge gennem så lidt af vores atmosfære som muligt. Desværre ligger Jupiter for tiden meget lavt i horisonten, og man er nødt til at vente til 2022 og 2024 hvor planeten igen kommer til at stå højt på himlen.

Kæmpeplaneten Jupiter og dens fire måner Io, Europa, Ganymede, og Callisto.

Det kan sagtens lade sig gøre at tage bedre billeder end dette hjemmefra – det kræver blot planeten står meget højt på himlen. Som det ses er den ikke perfekt rund, og det er fordi den roterer så hurtigt at den buler ud på midten. En dag på Jupiter er kun 9,8 timer lang!

Kometer

At tage billeder af kometer er en helt speciel udfordring, da både himmel og komet bevæger sig forskelligt i forhold til hinanden når man skal tage billeder at dem nede på jorden. Det betyder at man ikke “bare” kan finde kometen på himlen og så tage sine billeder af den.

Comet 46p wirtanen – der forlader vores solsystem, ligesom jeg var i gang med at stille fokus, gik mit kamera ned og jeg kunne ikke komme i kontakt med det. Efter en del problemløsning fik jeg det til at virke, og da var vejret, der tidligere var ret godt, forvandlet til tåge, skyer osv. .. Jeg besluttede mig for at vente, og ved et mirakel en time senere fik jeg klar himmel!

Det er fordi at kikkertens stativ følger enten himlen eller kometen, den kan ikke følge begge. Derfor vil det resulterende stablede billede enten have stjerner som er trukket ud i linjer, eller også vil selve kometen være strukket.

“Jupiter er så stor at den kan indeholde mere end 1300 jordkloder!”

Derfor er man nødt til at tage to sæt billeder – et sæt hvor stjernerne bliver fulgt af kikkertens stativ, og et sæt hvor kometen bliver fulgt af stativet. Efterfølgende stabler man begge sæt billeder, og sætter dem sammen til et billede hvor både kometen og stjernerne står skarpt i det endelige billede.

Meteor kamera

I samarbejde med Anton Norup Sørensen fra Niels Bohr Institutet har jeg opstillet et meteor kamera hjemme på min grund, som løbende optager himlen. Kameraet er en del af et ildkuglenetværk, der løbende samler data fra ildkugler. Kameraets billede bliver opdateret hvert 10 minut, så husk at kik tilbage en gang imellem.

Kameraet viser himlen og min grund rundt omkring periferien, da billedet er 360 grader. Ved hjælp af speciel software kan kameraet registrere om det har fanget en ildkugle i løbet af natten. Da kameraet er del af et netværk, vil en eventuel ildkugle kunne trianguleres og dermed være nemmere at finde, skulle det vurderes at den har ramt jorden.

Kameraet er ikke til for at lave flotte billeder af nattehimlen, men udelukkende til for at lave videnskab, og måske endda bidrage til at der bliver fundet et meteor, hvis vi er så heldige at et lander her i Danmark. Ikke desto mindre kan det være meget spektakulært, når man ser hvad det fanger i løbet af aftenen – f.eks. giver meteorsværmen Perseiderne nogle ret interesante billeder. Som det ses på billedet nedenunder, kommer der en hel del i løbet af natten.

Du kan læse meget mere på hjemmesiden “Stjerneskud”