LAD OS LAVE EN AFTALE

Ønsker du at bestille et foredrag med mig, så finder du det her. Benyt kontaktformularen nederst på siden for bestilling. Mine foredrag varer 1.5 til 2 timer, og er yderst populære. Det er ikke bare et foredrag, det er en rejse!

Foredrag

Jeg har i utallige timer ved hjælp af stjernekikkert og kamera taget billeder af nattehimlen for at vise vores fantastiske univers, solsystem og nattens landskaber.

Billederne bliver taget hjemme i min baghave på Falster. Når jeg ikke sidder med min kikkert i baghaven, vandrer jeg gennem nattens landskaber med mit kamera og stativ – Jeg er altid på jagt efter nye motiver at nattens himmel hen over de mørke landskaber i Danmark.

Mit foredrag er så alle kan være med, med humor, viden og billeder der får folk til at sige WOW! – Mit foredrag NAT, handler om de ubegribelige afstande og starter på Jorden. Efter det fortsætter rejsen fra Jorden og langt ud i universet. I foredraget tager jeg publikum med fra stjernebilleder, hen over mælkevejen og langt ud i rummet til stjernetågerne. Til sidst forlades vores egen galakse, og besøger alle de galakser jeg har taget billeder af, indtil publikum ender mange millioner lysår væk, og vender derefter tilbage til vores døende sol, hvor foredraget slutter.

Foredraget er en kombination af helt utrolige billeder, alle taget af mig selv, en fortælling om de enorme og ufattelige afstande og størrelser vores univers byder os på, og de store spørgsmål om universet vi alle er en del af.

En rejse i tid og rum, der fascinerer og inspirerer – En rejse du sent vil glemme!

Tag med på en rejse, fra vores solsystem og videre ud til stjernetågerne, inden vi forlader vores egen galakse og rejser mange millioner lysår ud i rummet!

Ønsker du at blive klogere på rummet kan du booke et foredrag, hvor jeg fortæller om de teknikker, udfordringer og oplevelser som astrofoto giver. Det skal være en projektor, lydanlæg, og strøm i lokalet. Er det et større lokale med mange deltagere, skal der også stilles en mikrofon til rådighed. Jeg klarer resten med opsætning og klargøring af projektor. Et foredrag varer mellem halvanden til to timer.

Foredraget i Planetarium “En Astrofotografisk Rumrejse” med Jakob Arthur Andersen blev en fantastisk oplevelse på grund af Jakobs enorme viden om rummet, hans evne til at formidle denne viden på en “jordnær” og forståelig måde og sidst men ikke mindst hans formidable billeder som han havde tilpasset Planetariums kuppel-lærred i en kvalitet som overstiger andre ting jeg har set i Planetarium. Det visuelle indtryk blev noget jeg ikke mindes at have set før i det format 🙂 Dagen efter tillod jeg mig at skrive til Planetarium for at sige tak for en aften ud over det sædvanlige, og jeg håber ikke det er sidste gang Clearsky Astrofoto har formidlet viden om verdensrummet i Planetarium. Når mulighederne er der andre steder, så vil jeg være at finde blandt publikum 🙂
Niels Dandanell

Jeg kan som arrangør af KANT Festival kun være meget tilfreds med Jakobs indsats med foredrag på festivalen. Mellem de 12 foredrag der blev afholdt på festivalen, var Jakobs blandt dem der nåede længst ud.
Når jeg siger længst ud, så tænker jeg på publikum, men Jakob nåede ud til galakserne og vi (publikum) sad med håret blæst bagud.
Et sjovt, vidende, entusiastisk og nærmest episk foredrag, hvor lyd, billeder og Jakob Arthur Andersen gik op i en højere enhed.
Carsten Krog Pedersen

Fantastisk aften 🤩 i Planetariet, hvor Jakob Arthur Andersen fortalte om stjerner, galaxer og mælkevejen 🪐💫☄️✨ -om stjerner der dør og fødes, om stjerner der slukkede før dinosaurerne 🦖🦕 forlod jorden 🌎 og Jakob vidste de fantastiske billeder han har taget gennem mange år. Nogle af billederne er taget gennem flere måneder og i 3-400 stykker der skal stackes og data behandles 🤩 Jakob er en fantastisk astro fotograf og har en enorm viden, som var han astro fysiker🥇jeg er Big fan af Jakob’s viden og hans billeder ✨
Richardt Nordberg

Jeg var til et foredrag med Jakob fra Clearsky, i fredags i forbindelse med KANT Festivalen.
Det var uden tvivl det bedste foredrag jeg nogensinde har været til.
Hold nu fast mand!!
Entusiasmen lyste som en klar stjerne ud fra ham og med hans enorme viden og passion for astrofotografering, blev man som publikum taget med ud i rummet og med de fantastiske fotos han laver, så var det som at være der selv.
Derfor kan jeg kun varmt anbefale hans foredrag, men pas på for man bliver grebet af det😀👍
Frank Floutrup

Fototur

Vil du lære at kende nattehimlen? Og endda blive god til at tage billeder af den som du så kan vise frem?

Jeg tilbyder en tur ud i natten fra kl. 20 til 02, hvor jeg lærer dig at bruge en startracker, læse himlen og hvordan man tager et vellykket mælkevejsbillede. Du kommer rundt med mig på tre forskellige lokationer, med hver deres sværhedsgrad og hvis vejret holder natten igennem, kommer du så hjem med 2 til 3 gode mælkevejs datasæt.

Efterfølgende modtager du 4 timers redigerings vejledning dagen efter over zoom. Turen koster 3500,- (inkl. moms) Og, da jeg kan ikke bestemme vejret, planlægger du i samarbejde med mig en ca. dato, og snakker sammen op til – hvis vejret ikke vil lege med, rykker vi det til en anden dag – og hvis der kommer en dag med perfekt vejr, kan det være med “lidt” kort varsel.


0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til butik