OM CLEARSKY
Clearsky astrofoto er baseret i det sydlige Danmark. Jeg fotograferer nattehimlen for at vise vores vidunderlige og uendelige univers, samt nattens magiske landskaber. Jeg er internationalt anerkendt, og har vundet 1. pladsen i IPA “International Photography Awards”, både i 2022 og 2023 – Desuden har jeg repræsenteret det danske landshold for fotografer i WPC “World Photographic Cup” i både 2022 og 2023. Flere af mine billeder er blevet vist på APOD, en kanal der bestyres af selveste NASA. Et af mine solbilleder vandt i 2024 som årets bedste naturfoto i Danmark.
Udover at tage mine billeder er jeg en passioneret foredragsholder og forfatter. Mine foredrag er yderst populære, og mine fotobøger om universet har modtaget store flotte anmeldelser fra både Politken, Ekstra bladet, Videnskab.dk og mange flere.
Jeg hedder Jakob Andersen, jeg bor i den sydlige del af Danmark, hvor den mørke himmel gør astrofotografi mulig. Jeg fotograferer nattehimlen så ofte jeg kan, når betingelserne tillader det.
“Byernes lys har gjort det svært for mennesker at se nattehimlen med deres egne øjne.”
Astrofotografi har været min lidenskab siden 2012 – det er ekstremt tidskrævende, og alt fra vejret, himmelens kvalitet, temperatur og tid skal finde sammen i en perfekt union. Så kommer den virkelige prøve – at få udstyret til at løbe fejlfrit i timevis.
Hvis du vil se det seneste projekt jeg er i gang med, eller det seneste billede jeg er blevet færdig med, så kig ind til bloggen en gang i mellem. Her skriver jeg om sæsonens kvalitet, fremskridt med projekter osv.
På grund af min bopæl kan jeg kun tage billederne på bestemte tidspunkter af året – sæsonen løber fra begyndelsen af september til midten af maj. Når denne sæsonen begynder, tjekker jeg altid vejrudsigten, lokale himmelforhold og så videre.
Den perfekte nat til at tage billeder kan til tider komme ganske uventet, da vejret i Danmark som bekendt kan ændre sig på et øjeblik.
“Lyset rejser med 300000 km/s, men i rummet bliver det en langsommelig affære da afstandene er så uendeligt store.”
Hvis sæsonen tillader det, slutter jeg normalt med 8 til 10 billeder af forskellige himmelobjekter, såsom galakser, stjernetåger eller rester af supernovaer. Alle billeder tages lokalt med professionelt astrofotografisk udstyr. Efter at have erhvervet billeddata – normalt over mange dage, behandles dataene digitalt for at producere det endelige billede.
Der tages omhu for at sikre, at alle detaljer i de endelige billeder forbliver tro mod det oprindelige datasæt. Det du ser på billedet, er sådan som det er optaget. Det eneste jeg efterfølgende gør med billederne, er at kontrast og farveforstærke dem. Hvis jeg laver et narrowband billede, er farverne det som kaldes “false color” og her repræsenterer de forskellige farver de tre forskellige elementer som jeg kan filtrere bølgelængden for.
Om det er en fjern galakse, en nebula langt væk, eller en supernova rest, så får hvert projekt får den tid og den opmærksomhed, det fortjener, så det endelige billede vises på den bedst mulige måde.
I 2023 var TV2 øst forbi og lave et indslag om mine billeder, det kan du se her ved siden af.
En tidsrejse
Byernes lys har gjort det svært for mennesker at se nattehimlen med deres egne øjne. Ved hjælp af moderne kamera og kikkert teknologi kan man fange nattehimlens lys i billeder. Lyset rejser med 300000 km/s som er meget hurtigt, men gennem rummet bliver det en meget “langsommelig” affære da afstandene er så uendeligt store – selv lys skal bruge tusindvis af år på at nå os..
Jo længere væk det man skal tage et billede af befinder sig, jo længere har lyset været om den rejse – altså ser man lyset som har rejst gennem rummet og derfor svarer det til at man kigger tilbage i tiden.