The Cygnus wall – et område af Nordamerikatågen. Denne tåge strækker sig over omkring 20 lysår, og ligger 2590 lysår væk.
Området er en “stjernefabrik” hvor nye stjerner bliver til efterhånden som gasserne trækker sig sammen og fortætter – Denne proces tager millioner af år, afhængig af stjernens endelige masse og størrelse. Nordamerikatågen er kæmpestor, og kan ses på almindelige mælkevejsbilleder som en lyserød plamage i stjernebilledet Cygnus.
Mit billede som viser Cygnus wall er lavet som et falsecolor billede, hvor det er taget gennem tre forskellige filtre, der tillader mig at isolere de forskellige gasser – Specifikt bølgelængderne for brint, svovl og oxygen.
Samlet er der for 17.25 timers eksponering.