Omkring 7100 lysår væk ligger denne spøjse sky af brint, som naturligt gløder meget intenst rødt – I dette billede synes jeg det klædte den markant bedre at være tonet over i det blå, da den røde farve er så intens at det næsten bliver alt for meget.
Den centrale sky i billedet er er en del af et meget større område som ligeledes er badet i gasser der bliver bestrålet af de omkringliggende stjerner – og netop derfor lyser gasserne.
I midten af billedet ligner skyen næsten en vandmand med lange tråde – På en måde meget abstrakt, men samtidig også med noget genkendelighed over sig.



