Vores smukke gamle måne hen over Falster. Imens min kikkert stod og lavede optagelser på andre planlagte motiver, gik tiden med at kigge til jordens evige følgesvend, månen.
Månen er mest spændende at gå på opdagelse i når den endnu ikke er fuld, fordi skyggerne fra de forskellige bjerge og kratere er med til at give den karakter. Jeg bliver aldrig træt af at observere den, ej heller lave billeder af den – Tænk bare, at vi kan kigge op til den eneste anden verden i vores solsystem som mennesket har betrådt!
En verden med bjerge, dale, skarpe kontraster og helt igennem øde, kold og stille. Når jeg kigger på månen enten gennem mit kamera eller kikkert, holder jeg aldrig op med at være fascineret. Og tænk sig endda, om ganske kort tid – forhåbentlig i 2026, hvis alt går efter planen, lander vi der igen.