Himlen set fra Jorden er min hyldest til vores smukke himmel og dens uendelige hemmeligheder – Bogen er fyldt med over 100 af mine allerbedste billeder. En bog fyldt med endeløst fascinerende fotografier af månen, solen, mælkevejen, og fjerne galakser. Stjerneforsker Anja C. Andersen har skrevet et forord ved siden af mit, og skrevet indledningen til de forskellige kapitler.
Astrofotografering er en helt særlig disciplin, der kræver viden, tålmodighed og ikke mindst en masse af teknisk snilde. Fotografierne er taget af den mørke nattehimmel over os, men de viser os alt det, der ikke kan ses med det blotte øje. ‘Himlen set fra Jorden’ lader dig drømme væk til de fjerneste afkroge af universet.
Alle bøger bliver personligt signeret – Ønsker du at den skal signeres til andre end dig, benyt da venligst kontakformularen ved bestilling – Og bestil og betal bogen bagefter.