Der er flere stjerner i universet, end der er sandkorn på alle jordens strande tilsammen.
Her fra Nr. vedby grusgrav på Falster midt i alle de sandkorn jeg sad i for nogle nætter siden, hvor stilheden kun blev afbrudt af et par fugle og frøer en gang i mellem, og det fik det mig til at tænke på, at alle de lysende prikker på himlen er blot en brøkdel af hvor ufatteligt mange stjerner der er, og hvor ufatteligt stort vores univers det er. Er det uendeligt? Og hvis ikke, hvad er der så der hvor det stopper? Personligt har jeg det bedst med at forholde mig til at det er uendeligt – det synes jeg på en eller anden måde er nemmere.
