Der er i den grad gang i solen for tiden. Dette billede er en tidlig morgen mens den stod op over Falster, og der stadig var skyfrit.
På solens overflade ses masser af filamenter og solpletter – På kanten ses mange protuburanser bryde ud fra dens rasende overflade.
Den høje aktivitet og mange solpletter er også det som er med til at vi for tiden kan opleve så meget og så kraftigt nordlys.
Billedet er taget over 20 minutters tid, og viser i den grad kraften i vores livsgivende stjerne.