Et af de mest holdbare symboler på fortiden, i et af Danmarks mørkeste kapitler er langsomt, men sikkert ved at forsvinde ud i havet. Der kommer til at gå mange mange år endnu før de enorme bunkeranlæg er helt væk fra kysten. Og måske er det kun en god ting, så vi ikke glemmer vores fælles fortid, og hvad en mands vanvid kan føre til.
Denne nat ved Vigsø batteri gav både stof til eftertanke, og var samtidigt spændende – måske lidt for spændende endda, for der var godt gang i Vesterhavet, og flere gange var jeg ved at blive overasket af en bølge, da jeg var nødt til at sætte mig næsten helt ud ved vandkanten for at få billedet. Samtidigt var det enormt trykkende og truende at stå der i mørke mens bølgerne hamrede ned over bunkerne.



