Rosettetågen – en gigantisk sky af brint 5000 lysår væk og næsten 130 lysår i diameter. Billedet er taget gennem et par nætter med min vanlige kikkert og kamera.

Tågen er sted for ca. 2500 nye stjerner som er blevet dannet inde i skyen, og det er deres stråling der får brinten til at lyse op.

Samlet eksponeringstid løber op i 9 timer, hvilket faktisk ikke er så meget for en svag tåge – himlen var af rigtigt god kvalitet de nætter jeg tog billederne til det endelige billede.

Faktisk har jeg i en del år forsøgt at fange netop denne tåge, men den er besværlig af flere årsager; Den er ekstremt svag i sit lys og kan næsten ikke ses på billeder når man tager dem. Desuden er den længe om at komme op på himlen – den står først optimalt langt henne i sæsonen for astrofoto.

Alle de gange jeg har besluttet mig for at tage den, har vejret været for dårligt, og jeg er derfor gået glip af den gennem flere sæsoner. Denne sæson skulle det dog være.

Jeg valgte derfor at hver eneste gang det blev bare nogenlunde vejr, at kun fokusere på at tage billeder af denne tåge, ligemeget hvad. Det lykkedes og i januar dette år blev jeg endeligt færdig med den. Farverne er naturlige, men forstærket en del.

Processen med at behandle billedet, er som alle andre astrofoto en balancegang – man kan sagtens gå helt amok med farver, kontrast og mange andre funktioner, men så mister billedet sin ægthed.

Det er ikke unormalt at jeg en gang imellem går flere skridt tilbage i behandlingen, hvilket jeg også har gjort med dette billede for til sidst at ramme en ordentlig fremkaldelse.

De individuelle billeder er først stacket i DSS og efterfølgende redigeret i photoshop og fitswork (bruges til at mindske stjerne diameter).

Lad mig høre din mening!