I forbindelse med udstillingen “rundt om månen” havde jeg i samarbejde med Dansk Rumfart og Rundetårn fornøjelsen at kunne levere en masse af mine månebilleder som blev brugt både til grafisk reklamematriale, og til selve udstillingen.

Det var en rigtigt flot og gennemarbejdet udstilling som viste måne temaet fra mange forskellige vinkler – månelandingerne, rumfartøjer, rumdragter og fremtidige missioner.

Udstillingen havde noget for alle – der var lego modeller, augmented reality, selfieplads “på månen”. Desuden var der små modeller som viste mange af de forskellige rumfartøjer og rumstationer der har været gennem tiden.

Jeg afholdte desuden et foredrag i midten af oktober der hed Gennem linsen, hvor jeg fortalte omkring hvordan man tager gode billeder af månen, og hvad det kræver af udstyr, samt hvilke forudsætninger der skal være til stede for at det kan lade sig gøre.

Det var et godt besøgt foredrag, og der var mange gode spørgsmål fra publikum undervejs. Det var virkeligt en fed oplevelse af kunne stå i Europas ældste fungerende observatorium og fortælle netop omkring astrofotografi.

Jeg fortalte blandt andet omkring newtononian teleskopets opbygning, dets oprindelse og betydning for datidens mennesker. Derudover fortalte jeg en hel del omkring “lucky imaging” teknikken, som er en af de metoder man kan benytte sig af for at tage rigtigt gode billeder af månen.

Aftenen sluttede med en tur i det gamle observatorium i toppen af Rundetårn, hvor Saturn og dens kæmpe måne Titan kunne ses gennem kikkerten.

0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til butik