Solen! Vores lokale stjerne som er grundlaget for alt liv på jorden 🙂
Der er endeligt begyndt at komme masser af spændende aktivitet på vores stjerne, masser af solpletter, protuburanser og flares. Billedet er optaget i går eftermiddags, over ca. en times tid.
Efterfølgende er de ca. 80GB Data blevet behandlet og sammensat til dette billede. Forholdende var rimeligt gode i går – ikke perfekte, men gode nok 🙂
Desværre var der ikke nogen store filamenter (lange buer af plasma) Men ikke desto mindre sker der en masse 😉 For lige at sætte størrelses forholdet i betragtning – den store mørke solplet lidt nede til højre – er stor nok til at sluge jorden!

Billedet viser solen i bølgelængden H-alpha – dvs. man kigger lige over photospheren, og ser derfor et “lag” over solens normalt blændende lys – lidt ligesom at have røntgenbriller 😉
For at tage billeder af solen på denne måde, kræver det et meget specielt filter – et filter som kan isolere den helt specifikke bølgelængde for Hydrogen-alpha. Når man optager billederne skal der tages forhold for at solens forskellige egenskaber lyser med meget forskellige styrker.
Derfor starter jeg altid med at optage selve Chromosfæren, som på billedet neden under.
Dette er kun en lille sektion, og derfor skal der filmes mange af disse sektioner før man er i stand til at lave et samlet billede af solen – Kameraet filmer i sort / hvid, dvs. uden bayer matrix, derfor er det ekstra følsomt, og egner sig særdeles godt til denne type fotografi.
Hver sektion bliver filmet i 30 sekunder, som så resulterer i en fil på ca. 5 Gigabyte – Herfra tages de allerbedste billeder, som så bliver stacket. På denne måde er man i stand til at lave et meget skarpt billede, også selvom vores atmosfære er urolig.
Når man så skal filme protuburanser på kanten af solen, er man nødt til at skrue voldsomt op for følsomheden – på denne måde kan man så de de “svagt” lysene buer af plasma der stråler ud fra solen.
Det betyder også, at udover man skal sætte mange sekmenter sammen til et billede af solens overflade, så skal man også gøre det med disse protuburans billeder.
Alt i alt betyder det at det er en lang og kompliceret proces – Først skal man behandle de forskellige videoer, og bagefter skal de sættes sammen i hvert deres puslespil.
Bagefter skal de to samlede billeder farvelægges (efter smag og behag) hvor de til sidst også skal sættes sammen til et sammenhængende billede, hvor der så skal justeres konstrast, højlys og farvemætning.
Selvom det er en meget lang proces, er det bestemt det hele værd 🙂


Nørd data:
- 10 videoer af 30 sekunder / 80GB Data
- 50% stacksize på alle videoer
- mosaik og farvebehandling i PS
- Filter: Quark daystar
- Kikkert: TS Optics 480mm
- Barlow: 2,7x korrigeret
- Kamera: ZWO ASI 174mm