Af og til går det op for mig, hvor meget tid jeg spilder på min telefon. Jeg ser endeløse videoer (reels) med ligegyldigt indhold, mens jeg sidder på toilettet eller i sofaen.
I stedet kunne jeg være ude i den fantastiske nat og nyde stjernelyset ![]()
Telefonen har både revolutioneret vores verden og samtidig – på en måde – taget den fra os.
Det gik virkelig op for mig, sidst jeg var på Tenerife. Folk havde betalt for at blive kørt op til et område med en uberørt, mørk nattehimmel, men næsten alle gik rundt med telefonen fremme – og hvad fik de ud af det?
Jeg er på ingen måde bedre end mine medmennesker, men jeg ville ønske, at folk begyndte at sætte lidt mere pris på naturen – og især værdien af en mørk nattehimmel.
Og netop den mørke nattehimmel er en helt særlig kvalitet som både Lolland og Falster har en hel del af
Bevares, der er ikke helt så perfekt mørkt som på Møns klint, men vi komme meget tæt på
Og det er jeg faktisk gået i gang med at måle, så det på sigt kan bruges til noget ![]()
Når jeg er ude på en lokation, sørger jeg for at suge det hele til mig og virkelig nyde synet af de tusindvis af stjerner over mit hoved
Jeg bruger så lidt lys som muligt for at få den bedste oplevelse.
Så kom ud i natten og nyd synet af vores smukke univers ![]()
