Så blev det tid til at vælge en seriøs kikkert til de brede udsnit af himlen. Valget faldt på en TS 80mm refraktor Apochromat, kombineret med en 0,79X reducer / corrector.

Det betyder i praksis, at jeg har købt en kikkert der er stort set vedligeholdsfri, meget kompakt og let at transportere.

Mit mål var at få den bedst mulige kikkert med en fokuslængde på 300 / 400mm. TS’en viste sig at være perfekt. Den har normalt en fokuslængde på 480mm, og sætter man reduceren i, får man 379mm. Altså en kikkert som kan være meget alsidig, samtidigt med at den tegner et knivskarpt billede.

Den meget lille størrelse gør samtidigt at man uden problemer kan sætte den op i selv kraftigt blæsevejr, uden at det reelt betyder noget. Så pludseligt blev der endnu flere dage hvor det er muligt at tage billeder af nattehimlen.

Kikkerten er anderledes fra min normale newtonian, den er en linsekikkert, og skal derfor ikke justeres – hvilket må siges at være et plus. Desuden vejer den næsten ingen ting, og man kan derfor sætte det hele op meget hurtigt.

Jeg har valgt at kombinere det med et ASI 1600mm pro kamera fra ZWO. Det første jeg fik var desværre defekt, men jeg fik heldigvis ombyttet det rimeligt hurtigt. Kameraet er et monochrom kamera, så alle billeder det tager er sort / hvid. Det har den fordel at man kan samle meget mere lys på sensoren, og hvis man så sætter forskellige farvefiltre ind foran, kan man lave normale farvebilleder, blot med 3X så meget detalje.

Vælger man at filtrere lyset gennem en række smalbåndsfiltre, kan man isolere helt specifikke bølgelængder såsom Brint, svovl, oxygen osv. På denne måde kan man tildele farver til de forskellige gasser og på den måde påvise hvor de er i et bestemt billede.

Denne type billeder kaldes “false color”, og er den teknik NASA benytter sig af når de tager billeder af rummet.

Det nye kamera er hysterisk følsomt, billedet er kun samlet 3,5 timers eksponering på de forskellige kanaler, og det er tilmed skudt under en halv måne – noget som ellers er meget vanskeligt, men pga. filtrene kan man isolere forskellige bølgelængder, og derfor generer månen ikke så meget

Både kamera og kikkert tegner knivskarpt og leverer helt utrolige billeder på væsentligt kortere tid end mit gamle DSLR kamera. Behandlingsprocessen er dog også meget mere omfattende, og kræver at man har 100% styr på behandling af de enkelte kanaler, og efterfølgende justering, optimering og sammenlægning af disse.

I sidste ende betaler arbejdet sig dog fuldt ud – det kan nu lade sig gøre at lave billeder der indeholder 3X så mange detaljer og oplysninger som før, med samme eksponeringstider.

Lad mig høre din mening!